Central Investorinformation
Alle investeringsfonde målrettet detail eller semi-professionelle investorer er påkrævet at udvikle og offentliggøre et PRIIPs KID - eller på dansk: Central Investorinformation.
Central Investorinformation er stramt formaliseret for at gøre dem sammenlignelig på tværs af fonde. Bemærk dog at for en ny fond som Fourth Ground er afkasttallene ikke baseret på fondens, eller managerens, faktiske afkast. Derimod er tallene baseret på et udvalgt indeks.
InvesteringsstrategiDokument med Central Investorinformation
Formål
Dette dokument indeholder central information om dette investeringsprodukt. Dokumentet er ikke markedsføringsmateriale. Informationen kræves i henhold til lovgivningen for at hjælpe dig med at forstå arten af samt risici, omkostninger, potentielle gevinster og tab ved dette produkt og hjælpe dig med at sammenligne det med andre produkter.
Produkt: Fourth Ground Capital A/S
Fourth Ground Capital A/S (‘selskabet’) er en Alternativ Investeringsfond (AIF) forvaltet af Mount Logos Capital Management ApS (FAIF). Besøg fourthground.dk eller ring på +45 61 60 74 30 for yderligere oplysninger og pris på andele. Den kompetente myndighed for dette produkt er Finanstilsynet, CVR: 10598184, hvor Mount Logos Capital ApS er registreret. Dette dokument er udarbejdet 07/07/2026.
Advarsel: Du er ved at købe et produkt, der ikke er enkelt og kan være vanskeligt at forstå.
Hvad dette produkt drejer sig om?
Type
Fourth Ground Capital A/S, er en unoteret alternativ investeringsfond (AIF), struktureret som et dansk aktieselskab. Ved investering erhverves unoterede aktier i selskabet (’Produktet’).
Løbetid
Produktet har ikke en forudbestemt udløbsdato. Investorer har mulighed for kvartalsvis indløsning af deres investering, men anbefales at holde produktet i mindst 7 år. Selskabets forvalter kan i egen ret vælge at lukke selskabet igen.
Mål
Produktets mål er at generere et afkast til selskabets ejere. Dette gøres gennem investering globalt i noterede værdipapirer i virksomheder, der vurderes attraktive grundet deres prissætning set i forhold til deres fremtidige pengestrømme eller aktiver. Investering i kortfristede statsobligationer vil blive brugt som alternativ til kontantindestående. Brug af gearing kan forekomme op til 1.25 gange den ugearede portefølje. Investering i derivater kan blive brugt som alternativ til aktieinvestering og som hedge. Produktet vil ikke udbetale udbytte, men vil i stedet geninvestere udbytter fra porteføljen.
Påtænkt detailinvestor
Produktet henvender sig alene til investorer omfattet af § 5, stk. 5 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (semi-professionelle investorer), og produktet henvender sig ikke til andre detailinvestorer end disse.
Hvilke risici er der, og hvilke afkast kan jeg få?
Risiko indikator
Den summariske risikoindikator (SRI) angiver produktets risikoniveau i forhold til andre produkter. Den viser sandsynligheden for, at produktet vil tabe penge på grund af bevægelser i markedet, eller fordi selskabet ikke er i stand til at betale dig.
I risikoindikatoren antages det, at du beholder produktet i 7 år. Produktet klassificeres som 5 ud af 7. Selskabets afkast og risiko for tab vil særligt afhænge af udviklingen i de underliggende investeringer. Risikoskalaen ovenfor viser den typiske sammenhæng mellem risikoen ved, og dine afkastmuligheder af, forskellige investeringer og tager derfor ikke højde for uforudsigelige hændelser som pludselige devalueringer, politiske begivenheder og indgreb samt renteændringer. Dette produkt indeholder ikke nogen beskyttelse mod den fremtidige udvikling i markedet, så du kan tabe noget af eller hele din investering. Hvis selskabet ikke er i stand til at betale det, den skylder, kan du tabe noget af eller hele det investerede beløb. Du påtager dig dog ikke yderligere forpligtelser, og kan derfor ikke tabe mere end det investerede beløb. Risikoindikatoren antager at du beholder Produktet i den anbefalede holdetid. Du bør ikke indløse Produktet tidligere. Den faktiske risiko kan variere betydeligt, hvis du indløser på et tidligere tidspunkt, og du kan få mindre tilbage. Vær opmærksom på at Produktet kun kan indløses hver tredje måned og at forvalter kan begrænse indløsningsmulighederne hvorfor der er en likviditetsrisiko.
Resultat scenarier
Nedenstående tabel viser det beløb, som du kan få tilbage i løbet af de næste 7 år, under forskellige scenarier, hvis du investerer DKK 750.000. De viste scenarier illustrerer, hvordan din investering kan udvikle sig. Du kan sammenligne dem med scenarierne for andre produkter. De viste scenarier er fiktive og er baseret på antagelser og benchmark.
|
Anbefalet investeringsperiode: 7 år Investering: 750.000 |
Ved exit |
Ved exit |
Ved exit |
|
|
Scenarie |
Der er ikke noget garanteret minimumsafkast. Du risikerer at miste en del af eller hele din investering |
|||
|
Stress |
Hvad du eventuelt får tilbage efter omkostninger |
309.070 |
257.502 |
187.013 |
|
Gns. årligt afkast |
-58,8% |
-23,5% |
-18,0% |
|
|
Ufordelagtigt |
Hvad du eventuelt får tilbage efter omkostninger |
309.070 |
332.301 |
551.003 |
|
Gns. årligt afkast |
-58,8% |
-18,4% |
-4,3% |
|
|
Moderat |
Hvad du eventuelt får tilbage efter omkostninger |
802.525 |
910.409 |
1.085.233 |
|
Gns. årligt afkast |
7,0% |
5,0% |
5,4% |
|
|
Fordelagtig |
Hvad du eventuelt får tilbage efter omkostninger |
1.396.659 |
2.090.700 |
2.095.015 |
|
Gns. årligt afkast |
86,2% |
29,2% |
15,8% |
|
De viste tal inkluderer alle omkostninger ved selve produktet, Der tages ikke højde for dine personlige skatteforhold, som også kan have betydning for, hvor meget du får tilbage.
Det, du får ud af dette produkt, afhænger af de fremtidige markedsresultater. Den fremtidige markedsudvikling er usikker og kan ikke forudsiges præcist. Stressscenariet viser, hvad du eventuelt får tilbage under ekstreme markedsforhold, og der er ikke taget højde for den situation, at investeringsfonden ikke er i stand til at betale dig.
Hvad sker der hvis selskabet ikke er i stand til at foretage udbetalinger?
Du kan blive udsat for et økonomisk tab, hvis selskabet ikke er i stand til at foretage udbetalinger. Produktet er ikke omfattet af nogen garantiordning, der kan kompensere for dette tab.
Hvilke omkostninger er der?
Nedenstående tabel viser, hvordan det investeringsafkast, som du eventuelt får ved afslutningen af den anbefalede investeringsperiode, påvirkes af de forskellige omkostningstyper samt betydningen af de forskellige omkostningskategorier.
Omkostninger over tid
Tabellerne viser de beløb, der tages fra din investering til dækning af forskellige typer omkostninger. Disse beløb afhænger af, hvor meget du investerer, hvor længe du ligger inde med produktet, og hvor godt produktet udvikler sig. De beløb, der vises her, er fiktive og baseret på et eksempel på investeringsbeløb og forskellige mulige investeringsperioder.
De samlede omkostninger omfatter engangsomkostninger, løbende omkostninger og yderligere omkostninger. De her viste beløb er selve Produktets kumulative omkostninger
|
Omkostningerne antager en horisont på 7 år, en investering på 750.000 DKK og at produktet udvikler sig efter det Moderate scenarie. |
Omkostninger i alt |
170.217 DKK |
|
Årlig afkastforringelse* |
2,3% |
*Dette illustrerer, hvordan omkostningerne forringer dit afkast hvert år i løbet af investeringsperioden.
Omkostningernes sammensætning
Nedenstående tabel viser sammensætningen af Produktets omkostninger.
|
Omkostninger |
Type |
Beskrivelse |
Omkostning i % |
|
Engangs- omkostninger |
Omkostninger til indgang |
Omfatter omkostninger ved oprettelse af eksponering, herunder kurtage |
0,3% |
|
Omkostninger ved exit |
Omfatter omkostninger ved afvikling af eksponering, herunder kurtage |
0,3% |
|
|
Løbende Omkostninger |
Portefølje Transaktions- omkostninger |
Effekten af omkostninger ved vores køb og salg af underliggende investeringer i forbindelse med produktet. |
0,2% |
|
Drift- og administrations omkostninger |
Forvalteren bærer alle produktets omkostninger forbundet med bankforbindelser, revision, regulation og administration |
0% |
|
|
Yderligere omkostninger |
Resultat- gebyrer |
Resultatgebyret udgør 25% af afkastet over 6% om året. Den faktiske omkostning afhænger af, hvordan din investering udvikler sig. Omkostningerne er her estimeret ud fra det moderate scenarie. |
2,0% |
Hvor længe bør jeg beholde det, og kan jeg tage penge ud undervejs?
Produktet kan indløses hver tredje måned, dog anbefales det at holde produktet i mindst 5 år, da sandsynligheden for et positivt afkast ved investering i værdipapirer øges med investeringens længde. Exit før 7 år kan resultere i højere gennemsnitlige omkostninger og større risiko.
Hvordan kan jeg klage?
Enhver klage over produktet, forvalteren eller relaterede personer kan rettes til: Mount Logos Capital Management ApS, Wagnersvej 14, 7400 Herning, eller sendes til post.kristianj@gmail.com
Anden relevant information
Forvalter er i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 62 forpligtet til at stille yderligere dokumentation til rådighed for dig. Disse dokumenter kan rekvireres ved skriftlig henvendelse til Mount Logos Capital Management, Wagnersvej 14, 7400 Herning.