Manglende hensyntagen til investerings-beslutningers negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer
Fourth Ground Capital A/S foretager investeringer baseret på deres forventede økonomiske afkast og tager altså ikke særskilt højde for investeringers bæredygtighed.
Bæredygtighed vurderes typisk ud fra tre kritererier: miljø, socialt og ledelse (ESG). Selvom vi naturligvis også ønsker at se en verden med bedre forhold i alle tre kategorier, mener vi at det er så svært at kvantificere og sætte regler for, at det tager fokus fra selskabets primære fokus: at generere et attraktivt økonomisk afkast.
Eksempelvis vil olieselskaber blive ekskluderet i de fleste bæredygtige investeringer grundet den negative miljømæssige indvirkning, på trods af at det er den primære (eller eneste) tilgængelige energikilde for mange mennesker rundt om i verden, hvilket tæller positivt på det sociale parameter.
Omvendt kan teknologigiganter findes i mange bæredygtighedsfonde, fordi de udleder relativt lidt forurening og har veldefinerede sociale og ledelses-politikker - men samtidig går der enorme ressourcer i at fremstille deres produkter af ensartet høj standard eller det kræver enorme mængder energi at udvikle deres store sprogmodeller.